Interesse for Mærsk-biografi eksploderer
Dato: 3. maj 2012

Også efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død er det tydeligt, hvor stor betydning han havde for mange danskere og for det danske erhvervsliv. Salget af bogen Mærsk Mc-Kinney Møller – Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand af Thomas Larsen og Finn Mortensen er steget med mange hundrede procent i de seneste uger. Med den seneste udvikling i bogsalget er bogen snart solgt i op mod 70.000 eksemplarer.

Det er den første og sidste bog, hvor Hr. Møller selv bidrog med et langt interview. Desuden er det i denne bog, den nærmeste kreds omkring Mærsk Mc-Kinney Møller for første gang udtalte sig til offentligheden om deres personlige og professionelle relationer til Mærsk.

Bogen indeholder i alt 12 samtaler med bl.a. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Jan Leschly, Michael Pram Rasmussen, Poul Svanholm, Jess Søderberg, senator John Warner og Kaspar Cassani.

Også den engelsksprogede verden kan få indblik i, hvem manden bag A.P. Møller – Mærsk var. Bogen er blevet oversat af Gyldendal Business og udkom på engelsk sidste år. Den er tilgængelig som e-bog via iBooks i hele 32 lande. Bogen kan også købes som e-bog på dansk.

Med venlig hilsen
Gyldendal

Yderligere information

Camilla Larsen Schmidt, Gyldendal Business: 3375 5555 eller gbcls@gyldendal.dk
Karen Westman Hertz, Gyldendal Digital: 3375 5974 eller gdkwh@gyldendal.dk

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail